Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med hygge og god musik

CaféScenens program - Festival Festmenu 2020

Fredag den 10. januar offentliggøres programmet for CaféScenen 2020.

Endnu engang har Café Scenen modtaget rigtigt mange henvendelser fra både solister og bands, der har lyst til at prøve den udfordring det er at spille på en scene foran et stort og veloplagt publikum, samtidig med at de bakkes op af et stærkt team af professionelle lydfolk og frivillige, der tager sig godt at dem.


Programansvarlig Dorthe Kold udtaler: ”Jeg er stolt af, at vi kan præsentere 22 optrædener på Café Scenen i løbet af festival-weekenden. Det er en flot gestus, at både amatører og professionelle musikere har lyst og tid til at komme forbi og give vores publikum skønne musikalske oplevelser. Grunden til min stolthed ligger også i at disse musikere ikke får honorar for deres optræden, og at der derfor ej heller tages entre. Med andre ord: Alle har mulighed for at komme forbi og lytte til den skønne musik, hvorved alt således går op i en højere enhed hvor alle parter, musiker, publikum og arrangør, får noget godt ud af det.”


Vi får besøg af:

- To unge musikere fra Nordirland, der har valgt at lægge vejen forbi Fyn på deres musikalske tur i DK..

- En garvet folkemusiker der nu vil prøve kræfter med et soloprojekt, sine egne danske sange om alt det han møder i sin hverdag og andre steder.

- En familietrio med dybe rødder i Irland.

- Et næsten spritnyt band, hvor forsangeren faktisk bor i Strib vil fornøje med originalt materiale - et miks mellem folk, country og poprock.

- En jysk gut, der har været i Nashville, kommer med sit band og spiller en musikstil, som bevæger sig i new country genren med et skandinavisk tvist.

- Hverdagspoesi fra Falster.

- En 21-årig nordjysk sangskriver, der får disse ord med på vejen: Dansk-sprogede sange, der tør noget, kan noget og vil noget.


Vi kan love et vedtilrettelagt og varieret program og vi glæder os til dele det med læserne og til at samle optrædende og publikum og skabe et stemningsfyldt musikalsk rum for alle.


Vi har spurgt Claus fra bandet ”Harpin´ Wolf & The Black Sheep” om, hvorfor de har ønsket at spille på Café Scenen igen:

"At spille på Café Scenen på Strib Vinter Festival er først og fremmest hyggeligt og intimt. For os er det en mulighed for at spille vores musik for et publikum, der ikke aner at vi findes, men er åbne og lydhøre for nye oplevelser. Sidst men ikke mindst, er det at høre og møde andre musikere fra nær og fjern."


På etagen lige over CaféScenen, serveres lørdag aften den traditionsrige Festivalmenu, der som vanligt kreeres og serveres af Stjernerestaurant

Fænøsund i Middelfart.


Tre lækre retter, forret, stegebuffet og dessert til den meget favorable pris på 295 kr. Hertil kan man så nyde en del af musikken tæt på CaféScenen eller rykke lidt længere tilbage i mere aflukkede lokaler.

Nyheder fra Strib Vinter Festival:

Nyheder:

12-02-2020
Tak for i år!


Nyhedsarkiv 2020:


30-01-2020
Programændring - Søren Huss

21-01-2020
Festivalens børnekoncert


14-01-2020
Kirkekoncert med Ida Wenøe

10-01-2020
CaféScenens program