Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med hygge og god musik

Nyheder fra Strib Vinter Festival:

Programændring: Søren Huss spiller solo

Det er med beklagelse at Strib Vinter Festival, som løber af stabelen den 6. til den 9. februar, i sidste øjeblik er blevet ramt af en ufrivillig programændring fredag den 7. februar.

”Søren Huss´ management har desværre meddelt os at Søren Huss er blevet forhindret i at spille med sin trioopsætning som programsat”, udtaler en ærgerlig GUF formand Jørgen Rahbek i en pressemeddelelse og fortsætter:


”En aflysning var en mulighed, men med det sene afbud i betragtning, har festivalen efter et par dages overvejelser valgt, som den mest nærliggende løsning, at præsentere Søren Huss som solist, da et alternativt navn på tilsvarende niveau, ikke ligger lige for”.

”Søren Huss har spillet et hav af succesfulde solokoncerter, og vi føler os overbeviste om at publikum trods ændringen vil få en mindst ligeså god og intens koncertoplevelse med hjem” slutter Jørgen Rahbek.


Søren Huss koncerten er flankeret af færøske Marius Ziska med band og af den svenske pigetrio Baskery.


Nyheder:

12-02-2020
Tak for i år!


Nyhedsarkiv 2020:


30-01-2020
Programændring - Søren Huss

21-01-2020
Festivalens børnekoncert


14-01-2020
Kirkekoncert med Ida Wenøe

10-01-2020
CaféScenens program