Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med varme, hygge og god musik . Telefon 23 20 82 50

Lars Verdich Trio (DK)

Lørdag d. 16. februar kl. 20.30
Hal 2


Lars Verdich:

Rikke Bjerre:
Kurt Mortensen:

Guitar og vokal.

Cajòn og kor.

Violin, mandolin og kor.



Dynamisk trio med hjertet rettet mod den amerikanske guitar- ragtime/blues tradition.


De fleste “musik-nørder” på Frederiksberg kender sikkert Lars Verdich som butikschefen hos Lars Green Musik på Falkoner allé.

Efter 10 gode år stoppede Lars for at forfølge det, som det handler om for de fleste musikere, nemlig at spille musik. Det gør han så med ligeså stor passion flankeret af ildsjæle som; Rikke Bjerre på cajon (cubansk slagtøjs kasse) og kor og Kurt Mortensen på Violin/mandolin samt backing kor.


Lars Verdich stiftede trioen efter at have lavet CD’en ”In Good Company”. Jeg har længe dyrket den spillestil, men havde svært ved at finde den rigtige lyd. Trommer kan virke lidt voldsomt på en akustisk guitar, derimod er Cajónen et perfekt match. Den brager ikke ud over det hele og kan skabe mange nuancer for den rigtige spiller. Rikke Bjerre blev foreslået af Martin Seidelin der indspillede Cajónen på Cd’en. Hun har udfyldt pladsen fantastisk ved også at kunne bidrage med Sang og kor. Kurt Mortensen er en gammel ven og medspiller fra de unge dage. Han mestrer 6-7 instrumenter bedre end de fleste og da mandolinen og violinen var i hans repertoire, var det nærliggende at ringe ham op efter 20 år for at høre om han var frisk på ideen. Tanken var at skabe en trio hvor guitaren og cajonen var den fasttømrede grundlyd, og 3. instrumentet var det ”flyvske”, det virtuose element. Det er blevet til over 20 koncerter på det første 1½ år for Lars Verdich Trio, som i dag fremstår som en fantastisk musikalsk sammentømret enhed.


www.larsverdich.dk