Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med varme, hygge og god musik . Telefon 23 20 82 50

Guitar-workshop med H.P. Lange (DK)

En festival skal være både tradition og fornyelse, og H.P. Langes årlige guitar-workshop på Strib Vinter Festival er blevet en god og værdsat tradition.

H.P. har optrådt i utallige sammenhænge, indspillet et hav af albums, og han har vundet mange priser. Samtidigt har han stor erfaring med at undervise, og deler gerne sin store viden med os andre. Han inspirerer, giver gode råd og svarer på ethvert tænkeligt spørgsmål om guitarspil.


En guitar-workshop med H.P. koncentrerer sig om deltagernes ønsker og spørgsmål, men vi kommer uden tvivl til at berøre emner som: Fingerpicking-teknik, blues, ragtime, åbne stemninger og meget mere...

Workshoppen er for alle guitarister. Du er velkommen, uanset om du er nybegynder eller erfaren - og du får med garanti noget med hjem...


”Jeg har spillet guitar i mere end 25 år, men jeg lærer noget nyt, hver gang jeg lytter til H.P. Lange” - Anders Mikkelsen, musiker.


Ingen tilmelding - bare mød frem, og tag ”spaden” med...


Lørdag d. 16. februar kl. 12.00
Den Irske Pub


H.P. Lange


Guitarer.