Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med varme, hygge og god musik . Telefon 23 20 82 50

Sigrid Moldestad Band (N)

Med de norske fjelde, fjorde og følelser i sin sjæl, stemme og hjerte og hænder er violinist og sanger Sigrid Moldestad i disse år en af de mest innovative og roste kunstnere i norsk folkemusik. I 2010 blev hun valgt som årets folkemusiker og fik den norske ”Folkelarmprisen”, ikke mindst på grund af hendes andet album, ”Sandkorn”, hvor hun bl.a. har gendigtet den skotske nationalpoet Robert Burns.


Allerede efter sin debutindspilning i 2007 modtog hun den norske ”Spellemandsprisen”. Sigrid Moldestad kender og formidler dedikeret den traditionelle norske folkemusik fra vestlandet, men fornyr og forandrer den med keltiske og oldtimer-nuancer.

Som solist og med band er hun nu en af Norges mest efterspurgte folkemusikartister med sit kraftfulde violinspil, sin varme stemme og evnen til at svinge mellem forskellige stemninger – det ene øjeblik råt
og vildt, det næste melankolsk og fyldt med kærlighed og romantik.
I marts 2012 udsendte Sigrid Moldestad sit seneste album ”Himlen har sove bort mørkret”.


www.sigridmoldestad.com         


Fredag d. 15. februar kl. 20.00
Hal 1


Sigrid Moldestad:

Sigbjørn Apeland:


Hans Olav Molde:


Anders Bitustøyl:

Jørgen Sandevik:


Vokal og violin.

Trædeorgel, piano

og vokal.

Fele, hardangerfele, bratch og vokal.

Kontrabas.

Guitar, banjo, mandolin og vokal.