Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med hygge og god musik

Nyheder fra Strib Vinter Festival:

Strib Vinter Festival 2021. - Offentliggørelse af programnavne

Strib Vinter Festival, som løber af stabelen fra den 11. til den 14. februar 2021 på Strib Skole, har hidtil kun løftet sløret for nogle af programnavnene.


For 33. gang lykkes det forhåbentligt den lille festival i Strib at præsentere en perlerække af danske og udenlandske musikere, kendte såvel som ukendte.

”Ordet forhåbentligt er naturligvis affødt af den aktuelle usikkerhed omkring Corona-virus og dens udvikling nu og i de kommende måneder, men vi følger intenst med i de udmeldinger der løbende kommer fra myndighederne”, udtaler GUF formand Jørgen Rahbek og fortsætter: ”Ingen skal være i tvivl om at vi til hver en tid vil følge de retningslinjer myndighederne udstikker, og vi håber inderligt, at udviklingen tillader at vi kan afvikle Festivalen omtrent som vi plejer. Skulle det i sidste ende blive nødvendigt at aflyse, vil købte billetter naturligvis blive refunderet”, tilføjer Jørgen Rahbek.


Som tidligere annonceret var det hensigten at starte salg af partoutbilletter den 15. september, men grundet usikkerhed omkring restriktionerne, har festival-arrangøren, Foreningen GUF, netop set sig nødsaget til at træffe en beslutning om helt at undlade salg af partoutbilletter til den kommende festival. ”Begrundelse herfor er naturligvis, at vi med sikkerhed vil skulle kunne styre antallet af gæster på festivalens enkelte spillesteder”, udtaler arrangøren.

Salg af billetter starter som tidligere annonceret fredag den 27. november 2020, så det vil blive muligt at lægge billetter under juletræet.

Det detaljerede musikprogram for offentliggøres inden længe, men programmet vil omfatte følgende kunstnere:


- Jonah Blacksmith trio

- Poul Krebs

- Dorthe Gerlach

- Eleanor Shanley (Irl)

- Rasmus Lyberth (Gl)

- Fourth Moon with Ainsley Hamill (Sco)

- Laura Illeborg Band med Knud Møller

- Laura Oakes trio (UK)

- Northern Assembly (Fo/DK)

- Tyler Reeve (US)

- HP Lange Big Gumbo

- Tobias Elof med Jonathan Bremer

- Oscar Danielson (S)

- The Consolation

- Lockwood Barr (US)

- The Grenadines

- Blue Foley (US)

- Grassolin


Guldkronen Frokostjazz vil denne gang som i 2018 og 2019 blive betjent af vores lokale Jazzhelte, ”Godsejernes Jazz- og Bluesband”.

Børnefestivalen lørdag formiddag gentages, og vil denne gang blive med trioen ”Bjørnetjenesten” anført af Betina Følleslev.

Seneste nyhed:

19-11-2020
Corona-festival



Nyhedsarkiv - festival 2021:


01-10-2020
Vi står fast på håbet og viljen


09-09-2020
Program 2021