Strib Vinter Festival . 4 vinterdage med hygge og god musik

Nyheder fra Strib Vinter Festival:

Nyhedsarkiv:


27-01-2022

Strib Vinter Festival uden Corona


21-01-2022

CaféScenen 2022


27-12-2021

Programændring - afbud Laura Oakes


18-11-2021

Nu starter billetsalget for alvor


20-09-2021

250 kampagnebilletter revet væk


13-09-2021

Kampagnesalg af partoutkort






27-01-2022 - Strib Vinter Festival 2022 uden Corona


Det kan ikke siges eller RÅBES højt nok: NU BLIVER DER VINTERFESTIVAL i Strib den 10.-13. februar – Omtrent helt uden Corona restriktioner som Regering og Folketing netop har ophævet.

Arrangøren garanterer dog at håndsprit og ekstra rengøring mv. vil være en naturlig del af afholdelsen.


GUF formand Jørgen Rahbek har svært ved at lægge låg på begejstringen, men de seneste 6-7 uger har været hårde at komme igennem for GUF’s bestyrelse, som står med ansvaret for Festivalen. Så det er derfor en kæmpe forløsning vi nu er ude i, udtaler Formanden.

Uvisheden og frygten har været i højsædet, alt imens vi har brugt rigtigt meget tid og kræfter på at tænke i alternative modeller for Festivalafholdelse med de aktuelle begrænsninger og regler in mente.

Alt det er fortid og heldigvis spildt arbejde nu, men det betyder intet med de nye udsigter.


Billetsalget har af gode grunde været nede i en bølgedal siden midten af december, hvilket er helt i tråd med situationen for andre koncertarrangører og spillesteder i Danmark, siger Jørgen Rahbek, men der er allerede godt gang i salget igen, og vi forventer at det accelererer de kommende par uger op til Festivalstarten.


Arrangøren har allerede været i forbindelse med en del Festivalmusikere, ikke mindst de udenlandske, og der er p.t. ingen rejsemæssige eller sygdomsmæssige hindringer eller afbud i sigte.


Alle skal være vel mødt i weekenden imellem uge 6 og uge 7 og vi garanterer at GUF’s Bestyrelse, funktionsledere, vore ca. 200 frivillige og musikerne er så klar til at give alle gæster endnu en fantastisk musikalsk og stemningsfyldt Festivaloplevelse. Med andre ord: ”EN VARM OPLEVELSE I EN KOLD TID”.